
December 2025
Lanternelæsning
Tirsdag den 9. december holdt YBM og ÆBM “Lanternelæsning” fra kl. 8.00-10.00.
Klasserne fra 4.-6. klasse havde hver en rød lanterne i hånden, da de om morgenen gik ned til de yngre klasser og hentede dem. Sammen gik alle elever i hallen, hvor vi mødtes til fællessamling. Charlotte havde ordet og til lyden af ”Bamses Julerejse,” blev klasserne sendt ud i alle kroge af de to afdelinger, hvor de den næste times tid hyggede sig med at få læst julehistorier højt, spillede spil og tegnede. Arrangementet afsluttedes i hallen, hvor vi sang to sange, og så blev der trukket vindere af bibliotekets julequizzer. Det blev 2B og 4A, der vandt, og hver af klasserne fik en stor lanterne og 2 bøger. Om de bruger bøgerne til højtlæsning eller som vandrebog i klassen, er op til klasserne selv at beslutte.
Det var dejligt at se så mange engagerede elever og mærke, at de store tog sig omsorgsfuldt af de små, mens de små var virkelig gode til at lytte til de stores højtlæsning.
Nye fællesskaber blev knyttet, og en ny tradition på Sanderumskolen blev skabt